FrameMakers historie

Skrevet af Super User. Sendt til FrameMakers historie

Tilmelder man sig mailinglisterne eller følger med i Usenetgruppen comp.text.frame, vil man helt sikkert hurtigt rende ind i referencer til programmets historie. (Se Links-sektionen under Fora for mere info om FrameMaker-fora) De inkarnerede brugere af disse fora har ofte brugt programmet lige siden version 1 og har synspunkter på kvaliteter og ulemper ved de forskellige releases. I slutningen af firserne var der flere konkurrenter i den pc-baserede dtp-verden, eks. Xerox Ventura Publisher, (der siden blev opkøbt af Corel og idag lever et meget sølle liv under navnet Corel Ventura Publisher, InterLeaf (der i dag er blevet til Broadvision QuickSilver), Advent, og mange andre, hvoraf en del er stendøde i dag.

 Framemaker blev udviklet af firmaet Frame Technology i San Jose, Califorien sidst i firserne. Produktet var indtil 1993 kun at finde på Unixplatformen, der dengang havde ganske stor udbredelse.

 1992: version 3 til Windows og 2.1 til Mac og NeXT. NeXT fik en kort levetid og udviklingen til denne platform fik hurtigt en naturlig ende. (NeXT døde!)  

 1994 kommer Framebuilder, med hvilket der kan konstrueres EDD (Element Definition Document). Hermed lægges grunden til det der senere bliver til FrameMaker+SGML. Det er værd at huske at WYSIWYG (What You See I What You Get) i 1994 stadig var noget ganske nyt indenfor et produkt, med så specialiseret en funktionalitet som SGML.  

I 1995 opkober Adobe Systems (www.adobe.com) FrameMaker (til mange af de mest stålsatte brugeres store fortrydelse). FrameMaker var da i version 5.1. Siden kom version 5.5, 5.5.1, 5.5.2, 5.5.3, og 5.5.6, og i 2000 version 6.0. 

I 1996 kommer FrameMaker+SGML på gaden og bliver dermed det forste WYSIWYG redigeringsværktøj med sgml-funktionalitet i et prisleje, hvor det var overkommeligt at følge med.  

I 1999 kommer der en betarelease til Linux, men Adobe lukker desværre for dette forsog allerede i 2000. Linuxversionen var gratis, men havde en indbygget tidslås, der gjorde programmet ubrugeligt efter den af Adobe fastsatte dato. (- hvad der ikke har hindret Linuxversionen i at overleve i crackede versioner).

  2000 kommer version 6.0 og i 2002 version 7. Version 7 tog det logiske skridt at slå sgml-versionen sammen med standardversionen. Der er føjet relativt lidt - kreativ - funktionalitet til siden version 5.1, et faktum der ofte påpeges af de mest hardkogte brugere. Adobes opdateringer, der for en stor del har betydet integration med Acrobat PDF har helt klart hjulpet programmet ind i det nye årtusinde og tilbage står at FrameMaker i dag er det mest velfungerende stykke software til handtering af lange, strukturerede dokumenter og tilmed i et rimeligt prisleje.

I 2007 kommer version 8.0 på markedet. Version 8 er en meget konservativ update af FrameMaker, men den lover godt for fremtiden, fordi der for første gang begynder at vise sig konturerne af en suite med fokus på technical publishing. Adobe markedsfører, sammen med FrameMaker også Robohelp, som er et supergodt værktøj til opbygning af hjælpesystemer.


Efter en længere periode med version 8 fik Adobe endelig hul på udviklingen af FrameMaker og med etableringen Technical Communication Suite er vi nu nået til FrameMaker version 11 som indgår i Technical Communication Suite 4.