Hvorfor tegne selv, når AI kan gøre det for dig?
Dét har jeg talt med Signe Dilling fra Streger m.m. om.
Signe Dilling underviser ikke i at "tegne "pænt". Hun underviser i at bruge stregen som et værktøj til, at skabe overblik, tryghed og fælles forståelse i komplekse pædagogiske og sociale sammenhænge.
Hvor AI leverer det færdige (og ofte polerede) resultat, leverer den håndtegnede streg noget helt andet:
Nærvær: En tegning, der bliver til i nuet, inviterer til dialog – ikke bare beundring.
Ejerfornemmelse: Når vi tegner vores udfordringer, ejer vi løsningerne.
Psykologisk tryghed: Den uperfekte streg afmonterer præstationsangst og gør det komplekse menneskeligt.
Som Signe selv siger: "Det handler ikke så meget om hvordan, eller hvad man tegner, men meget mere om det udbytte man får ud af at tegne i dialogen med andre"
Læs hele interviewet herunder, hvor vi forsøger at afklare hvordan formidling i "børnehøjde" kan redde voksen-kommunikationen, og hvorfor legen er vores vigtigste redskab på en moderne arbejdsplads.
Broen mellem det komplekse og det konkrete
Q: Du nævner, at tegning kan gøre det komplekse konkret, især i pædagogiske og sociale sammenhænge. Kan du give et eksempel på en situation, hvor en simpel tegning løste en knude, som ord alene ikke kunne løsne?
Noget af det mest simple, jeg arbejder med, er faktisk også noget af det mest effektive: en streg på et papir. Jeg bruger den både i pædagogiske, sociale og organisatoriske sammenhænge, når samtaler går i stå.

