Hvorfor tegne selv, når AI kan gøre det for dig?
Dét har jeg talt med Signe Dilling fra Streger m.m. om.
Signe Dilling underviser ikke i at "tegne "pænt". Hun underviser i at bruge stregen som et værktøj til, at skabe overblik, tryghed og fælles forståelse i komplekse pædagogiske og sociale sammenhænge.
Hvor AI leverer det færdige (og ofte polerede) resultat, leverer den håndtegnede streg noget helt andet:
Nærvær: En tegning, der bliver til i nuet, inviterer til dialog – ikke bare beundring.
Ejerfornemmelse: Når vi tegner vores udfordringer, ejer vi løsningerne.
Psykologisk tryghed: Den uperfekte streg afmonterer præstationsangst og gør det komplekse menneskeligt.
Som Signe selv siger: "Det handler ikke så meget om hvordan, eller hvad man tegner, men meget mere om det udbytte man får ud af at tegne i dialogen med andre"
Læs hele interviewet herunder, hvor vi forsøger at afklare hvordan formidling i "børnehøjde" kan redde voksen-kommunikationen, og hvorfor legen er vores vigtigste redskab på en moderne arbejdsplads.
Broen mellem det komplekse og det konkrete
Q: Du nævner, at tegning kan gøre det komplekse konkret, især i pædagogiske og sociale sammenhænge. Kan du give et eksempel på en situation, hvor en simpel tegning løste en knude, som ord alene ikke kunne løsne?
Noget af det mest simple, jeg arbejder med, er faktisk også noget af det mest effektive: en streg på et papir. Jeg bruger den både i pædagogiske, sociale og organisatoriske sammenhænge, når samtaler går i stå.
Måske kender du følelsen af, at en samtale ender som et lille forhør:
Fx på en helt almindelig hverdag, hvor et barn kommer hjem fra skole, og man spørger:
“Hvad har du lavet i dag?”
Spørgsmålet er jo stillet af omsorg og interesse for sit barn, men det er et stort spørgsmål og man får ofte svaret:
“Det ved jeg ikke.”
Her bruger jeg den samme metode, som jeg også lærer i mit lille gratis minikursus, når man tilmelder sig mit nyhedsbrev: en enkel tidslinje.
Når man tegner en streg og spørger:
“Hvordan har din dag set ud?” Så giver man også barnet mulighed for at pege, tegne en bold, en ven, en madpakke eller en konflikt. Hukommelsen vækkes, og samtalen bliver konkret. Papir og blyant bliver et enkelt, men effektivt alternativ til 'forhøret.'
Tidslinjen forvandler samtalen fra en udspørgen til en fælles undersøgelse.
Og den samme metode virker i professionelle sammenhænge. En tidslinje eller en simpel model er et lille greb, der gør det komplekse konkret, tydeliggør processer og skaber bedre overblik — uanset om man arbejder med børn, borgere eller kolleger.
"Formidling i børnehøjde" som voksen-værktøj
Q: Du bruger din børnebog om Parkinson som et eksempel på, hvordan man forenkler det svære. Hvorfor er vi voksne ofte så bange for at gøre tingene 'simple', og hvad sker der med professionel kommunikation, når vi tør bruge greb fra børnebøgernes verden?
Jeg ved ikke om jeg synes, vi voksne er ‘bange for at gøre tingene simple’. Jeg synes faktisk, det kan være en vanskelig disciplin. Det kræver mod at vælge fra, at stå ved essensen og at stole på, at modtageren ikke har brug for alle vores mellemregninger.
Når vi låner greb fra børnebøger — metaforer, gentagelser, klare billeder, humor — sker der også følgende:
1. Vi bliver mere præcise. Simplicitet behøver ikke blive naivt, det kan også fjerne støj og give præcision.
2. Vi bliver mere menneskelige. Børnebøger taler til følelser, ikke kun til logik. Det gør vores kommunikation mere nærværende.
3. Vi skaber fælles forståelse hurtigere. Et billede eller en metafor kan være en genvej til fælles forståelse i komplekse processer.
Tegning som relationsskaber
Q: Mange ser tegning som en individuel, kreativ præstation, men du taler om det som noget, der styrker relationer og skaber tryghed. Hvordan flytter en tusch på et papir dynamikken i et rum med mange mennesker?
Når du bringer tegning ind i en samtale, ændrer det dynamikken i rummet. Hvis alle har en tusch i hånden, får alle et konkret greb at tænke og udtrykke sig med - ikke kun dem, der er hurtige i munden eller kan formulere sig i særlige vendinger.
Det udjævner noget hierarki, fordi ingen nødvendigvis er “den bedste til at tegne”.
Tegning flytter også fokus fra personen til papiret. Det giver andre muligheder for at byde ind, fordi man ikke skal formulere sig perfekt, men kan pege, tegne eller markere en sammenhæng.
I grupper, hvor enkelte normalt fylder meget, bliver samtalen ofte mere balanceret, når den understøttes visuelt. Det bliver lettere at undersøge noget sammen, i stedet for at argumentere for hver sit.
Det gælder også, når personale er samlet, som i en workshop, jeg lavede for et familiehus. Her ville medarbejderne gerne lære at bruge tegning i deres samtaler med de børn og familier, de arbejder med — netop fordi de kunne se, at tegning skaber mere ligeværdige og inddragende dialoger.
I denne workshop opstod der en anden måde at være sammen om arbejdet med børn og familier på. Når man tegner side om side, kommer der helt naturligt andre kompetencer i spil end i en klassisk pædagogisk drøftelse eller en mere teoretisk workshop. Det bliver mere legende, mere undersøgende og mere fælles — og deltagerne udtrykte sig på andre måder end blot med ord.
Det fine var, at de allerede samme eftermiddag kunne tage metoden i brug i deres praksis. Det siger noget om, hvor lavpraktisk og anvendelig tegning er som relationsskabende værktøj — både i læringsrummet og i mødet med børn og familier.
Legens betydning i arbejdslivet
Q: Du har en konsulentydelse du simpelthen kalder "Visuelle præsentationer og referater". Der er en del virksomheder og organisationer, der er gået over til at bruge AI i disse sammenhænge. Hvad er fordelen ved at bruge håndtegning her?..
Jeg betragter det egentlig som to forskellige ting. Det ene er en meget avanceret maskine, der hjælper dig med at generere den visualisering, du beder om. Det andet er en proces, hvor jeg som menneske lytter, spørger ind og hjælper med at finde frem til det væsentlige.
Når jeg laver visuelle præsentationer eller referater, er det derfor ikke en bestilling af en tegning. Det er en proces, hvor du får mine opklarende spørgsmål, min faglighed og min erfaring med i arbejdet. Jeg bruger humor, metaforer og små sproglige krumspring, når det giver mening. Og ofte opstår de bedste idéer undervejs, fordi vi udvikler visualiseringen sammen — også selvom du måske ikke har et klart billede af slutresultatet fra start.
Det visuelle udtryk er også to forskellige ting. Den håndtegnede streg har menneskelig intention bag. Vi ser ikke kun motivet, men også processen og personen bag. Det føles mere personligt og autentisk, og det skaber en stærkere følelsesmæssig forbindelse. Fejl, ujævnheder og “skæve” streger fortæller en historie om tilstedeværelse og anstrengelse. Det vækker nysgerrighed og empati, fordi vi intuitivt forstår, at nogen har brugt tid og tankevirksomhed på det.
Så fordelen ved en håndtegnet visuel præsentation eller et håndtegnet referat er, at det taler til vores følelser og vores menneskelige behov for forbindelse — og samtidig kombinerer et mere levende udtryk med en proces, der skaber klarhed, ejerskab og relation.
Det sårbare ved den uperfekte streg
Q: Mange af os stoppede med at tegne i 4. klasse, fordi vi ikke følte, vi var gode nok. Hvordan arbejder du med den modstand, og hvorfor er den 'uperfekte' streg nogle gange mere effektiv i kommunikation end den perfekte grafik?
Ja mange af os stoppede med at tegne i 4. klasse, og når vi så skal i gang igen, starter vi præcis dér, hvor vi slap. Det kan føles lidt barnligt at tegne de samme tændstikfigurer som dengang. Men det er heldigvis nemt at lære nogle andre og mere professionelle figurer. Det hjælper også med at slippe tanken om: "at man ikke kan tegne". Den sidder nemlig hos de fleste, og den står ofte i vejen for at komme i gang.
Uanset om jeg underviser i et online kursus eller i en fysisk workshop, er det vigtigt for mig at vise deltagerne:
• At formålet med tegning er ikke æstetik, men forståelse.
• At man meget hurtigt kan tegne noget, andre kan genkende — og mere ikke er nødvendigt.
• At man kun bliver bedre ved at begynde. Lidt er altid bedre end ingenting.
Og så er der noget særligt ved den uperfekte streg. Den håndtegnede streg forstyrrer hjernen en lille smule — på en god måde. Den kræver en anelse mere opmærksomhed at afkode, og derfor får den os til at stoppe op. Samtidig er den mere inviterende. Den signalerer: “Det her er i proces. Du må gerne være med. Det er ikke perfekt, færdigt eller lukket.”
Den perfekte grafik er helt strømlinet og præcis, men den kan også virke distancerende. Den håndtegnede streg er levende, menneskelig og relationel — og kan derfor noget helt andet i forhold til kommunikation.
Krop, erkendelse og kommunikation
Q: AI er kropsløst. Selve det at kroppen, hånden og sanserne skal bruges til at kommunikere, provokere en sammenhæng. Er det noget du arbejder bevidst med i din undervisning?
Ja, det arbejder jeg med — men på en praksisnær måde. Tegning er jo i sig selv en sanselig aktivitet: man mærker blyanten, papiret, modstanden, rytmen i hånden. Det er ikke noget, jeg taler så meget om som et separat tema, men det er en vigtig del af oplevelsen.
Jeg lægger vægt på, at deltagerne mærker det, de laver. At de husker med kroppen, ikke kun med hovedet. Når man tegner, er man mere til stede, fordi sanserne er i brug. Det skaber nærvær, ro og en anden form for opmærksomhed, som også påvirker, hvordan man lytter og kommunikerer.
Så det sanselige er ikke noget, jeg teoretiserer over i undervisningen — men det er en naturlig del af processen. Jeg inviterer fx deltagerne til at mærke efter, hvad de tegner bedst med: blyant, kuglepen, tusch osv. Og til at overveje, hvilke fordele og begrænsninger de forskellige redskaber giver dem. Det gør noget ved både tempo, streg, udtryk og mod.
På den måde bliver det sanselige også en del af nærværet og deltagelsen. Det er med til at gøre tegning til et stærkt redskab for både erkendelse og relation.
Visionen bag "Streger m.m."
Q: Hvis du kigger 5-10 år frem, hvad håber du så er forandret i måden, vi taler sammen på på danske arbejdspladser, hvis din vision om visuel nærvær vinder indpas?
Hvad betyder 'visuelt nærvær' egentlig for dig i en digital tid?
Når jeg kigger 5–10 år frem, håber jeg, at vi har arbejdspladser, hvor visuelle greb er en naturlig del af vores måde at tænke og tale sammen på. Som en måde at skabe klarhed, fælles retning og reel forandring.
Jeg håber, at vi på arbejdspladser:
- bruger tegning og andre visuelle greb i møder, så samtalerne bliver mere praksisnære og fører til handling — ikke bare ord.
- skaber fælles billeder, før vi træffer beslutninger, så alle ved, hvad vi helt konkret taler om, og hvilke handlinger der følger med.
- viser, hvad vi mener — ikke kun forklarer det, så vi undgår misforståelser og taler mere præcist sammen.
- bruger tegning som et relationsværktøj, så vores samtaler bliver mere ligeværdige, inddragende og jordnære.
For mig betyder visuelt nærvær i en digital tid, at vi ikke mister det menneskelige, selvom vores arbejdsliv bliver mere digitalt og AI-understøttet.
Det handler om, at vi stadig gør vores tanker synlige for hinanden — både når vi sidder fysisk sammen, og når vi arbejder digitalt. Nogle gange er det en hurtig, håndtegnet skitse på papir, der skaber nærvær og klarhed. Andre gange er det et digitalt whiteboard eller en delt model, der gør det lettere at tænke sammen på afstand.
Det vigtige er ikke værktøjet eller om man er god til at tegne. Det vigtige er, at vi viser, hvad vi mener - på en måde, der føles levende, tydelig og menneskelig.
Find Signe Dilling på Instagram her: https://www.instagram.com/streger.m.m/
... og hendes hjemmeside her: https://www.stregermm.com/
Find "Sigurd Sukkerknald og Parkeringssygen" i Signe Dillings shop, hvor du også kan købe mange andre gode tilbud: https://www.stregermm.com/butikken