Jeg tænker nogle gange på mit eget værktøj. Hver dag bruger jeg Microsoft Word, Adobe FrameMaker, PhotoShop og en lang række andre softwareværktøjer, store og små. Disse værktøjer viser ingen slitage. De SER gamle ud, når jeg f.eks. indlæser FrameMaker 7 eller en lige så gammel version af Word eller Photoshop. Men værktøjerne er på en måde stadig nye. Ingen buler og ridser i FrameMaker 7.1!
Den fysiske repræsentation af alle disse softwareværktøjer er en kasse med plastikkassetter, cd'er og dvd'er og en gammel, anonym pc i anonyme materialer. Det hele er i bund og grund en bunke plastik og nogle licensnumre, og jeg tror, at mine børn vil have svært ved at investere nogen form for gode minder eller finde nogen form for nytte i de værktøjer, de kommer til at arve efter mig.
De senere år har helt afskaffet cd'er, dvd'er osv. Det er meget nemmere at have alle værktøjerne på en harddisk... et andet sted... et eller... andet sted. Selv om jeg ikke har nogen som helst idé om, HVOR "et andet sted" er geografisk set. Jeg håber bare de opbevarer mit Adobe TechComm Suite version 1 download tørt og varmt :-)
Jeg er bestemt ikke alene om at tilbringe min arbejdsdag med spøgelsesagtige værktøjer, der skinner ud fra en blålig skærm og kun efterlader en slidt plastikmus, et plastiktastatur og en bunke eletronik, når jeg slukker for dem.
Jeg spekulerer nogle gange på, hvad denne form for manglende forbindelse mellem generationer når det kommer til værktøjer, betyder i et bredere perspektiv. Vi har altid været i stand til at skabe en forbindelse til generationer før os ved at forstå, bruge og forbedre deres værktøjer. Men software efterlader meget få fysiske spor. (ud over bunker af e-affald) Måske er det uden betydning, eller måske er vi bare nødt til at forstå arv med andre værdier og parametre.
Hvilken slags værktøjer vil du efterlade dine børn?