Adobe FrameMaker 2020 anmeldelse. Adobe leverer varen!

Adobe har endelig færdiggjort udviklingen af Adobe FrameMaker 2020 (og Adobe Technical Communication Suite 2020). FrameMaker har taget kampen op mod konkurrenterne fra MadCap, Paligo, Help & Manual og alle de andre, som har sneget sig ind på markedet. Og det ser lovende ud for FrameMaker. Her har I en lille anmeldelse af den nye version.

Hvad er FrameMaker 2020?

Adobe FrameMaker 2020 er den nyeste iteration af Adobe FrameMaker, og efterfølgeren til Adobe FrameMaker 2019.

FrameMaker er funktionsmæssigt en hybrid af Word/InDesign og en SGML/XML editor. Det er et superstærkt værktøj designet til at håndtere komplekse og lange (ligesom i meget lange) dokumenter på en struktureret og kontrolleret måde.
FrameMaker sælges som en selvstændig app samt som en komponent i Adobe Technical Communication Suite.

Teknologikonvergens

Sagen er den.. vi oplever en massiv konvergens af teknologier i disse år. Unicode hjælper os med at sætte alle sprog på samme standard, så vi kan vise dem på en ensartet måde. XML/DITA hjælper os med at markere indhold på en "intelligent og struktureret måde". Publicering fra et binært format til et åbent format som HTML, åbner vores indhold op til søgninger fra hele verden. HTML5 giver os mulighed for at vise indhold på alle platforme...og Google muliggør i sidste ende disse søgninger, og rådgiver om, hvordan man strukturerer og opmærker indhold, som gør det lettere for søgemaskinen at vise søgeresultater.

Hvor er Adobe FrameMaker i det scenario?

FrameMaker kommer med en dobbelt grænseflade, der gør det muligt at arbejde både som en ustruktureret stilbaseret dtp program, men også som en struktureret XML DITA editor. Oprindeligt blev FrameMaker solgt i to versioner – en ustruktureret version og en SGML version, men SGML er en "monster" at arbejde med, og få virksomheder havde de færdigheder og ressourcer til at investere fuldt ud i SGML. Dermed besluttede Adobe at gøre de to separate produkter til eet produkt med en præference-knap til adskille de to grænseflader. Disse muligheder kommer med en meget stor fordel, fordi det giver brugerne mulighed for at arbejde sig vej ind i struktureret publicering uden at skulle opgive alt deres eksisterende materiale. Du kan åbne ustrukturerede dokumenter i struktureret tilstand, og bare fortsætte med at arbejde.

Hvad er nyt?

Den overordnede hensigt med udviklingsprocessen synes at være fokuseret på at gøre FrameMaker til markedets bedste XML/DITA editor. FrameMaker har uovertruffen evne til at rendere dette indhold og offentliggøre det i alle mulige delivery formats. Størstedelen af opdateringerne går til DITA funktioner, såsom en ny træ/struktur visning, LightWeight DITA support, Rich Media Support til DITA osv., mens andre opdateringer er målrettet mere procesorienterede funktioner, såsom bedre PDF-generation og en dokument splitter.

Denne version er også den første FrameMaker version, der kun kan købes som abonnement. Framemakers meget konservative brugerbase har hidtil stejlet overfor begrebet "abonnements baseret software", men nu er det slut. Adobe FrameMaker er abonnementssoftware, akkurat som InDesign og alle de andre kreative værktøjer.

Det gode

Smart Quotes

Endelig ordentlig citationstegn og andre specialtegn på tværs af alle sprog! Dette kan synes som en lille ting, men at arbejde på andre sprog end engelsk, og ikke kunne bruge de korrekte citatationtegn på dit modersmål er enormt irriterende. Det er faktisk ikke nogen lille bedrift. Det kræver mange sproglige færdigheder og lingvistikeksperter at opdatere den type tegn på tværs af alle de mange sprog FrameMaker understøtter.

Oversætter-teknologi

Når du arbejder med et stort projekt med en enorm mængde af kapitler og sprog, er oversættelse er en "stor ting". Håndtering af oversættelser tager tid – en masse tid. Forsendelse og styring af oversættelser kan være en lidelse. Adobe er begyndt at få styr på denne opgave, ved at skabe
en mulighed for at pakke et dokument til XLIFF.
XLIFF (XML Localization Interchange File Format) er et XML-baseret format oprettet til standardisering af den måde, hvorpå lokaliserbare data videregives mellem værktøjer under en lokaliseringsproces. Det er et format, der anvendes i de fleste CAT værktøjer (Computer Assisted Translation). At være et "middle format" det indebærer ingen display egenskaber i sig selv, men er blot en beholder til at gemme oversætteligt indhold adskilt fra ikke-oversætteligt indhold. At være i stand til at pakke og sende dit dokument som XLIFF sætter dig, som en kunde fri fra at vælge hvilket oversættelsesværktøj, du ønsker at arbejde med. Og i sidste ende gør det lettere at ændre oversættelsesbureau.

Eksport til XLIFF er en stor bonus for FrameMaker.

Review

FrameMaker har haft en "Review" funktion, siden version 2019, men nu denne funktion, som var beskedent skjult under "File", er flyttet til en fremtrædende plads i hovedmenuen. Dette er en god ting og "Review" er en dejlig funktion, som vil tillade brugeren at sende dokumenter til gennemgang til andre forfattere eller interessenter for kommentarer/rettelser. Kommentarer, påført online, eller på skrivebordet kan importeres i FrameMaker-dokumentet. Dokumenter kan sendes som enkelt-pdf"er eller sendes ved hjælp af Adobes Cloud-tjeneste, Adobe Acrobat Cloud. Det fungerer helt fint og vil blive en meget brugt tjeneste, tror jeg. Jeg ville bare ønske, det var muligt at have en liste over kontakter i cloud-tjenesten.

Document Splitter

En ny funktion er "Dokument Splitter". "Document Splitter" er dybest set et script, som opdeler et dokument i mindre segmenter – såkaldte topics. Hvorfor skulle jeg gøre det, kan du spørge? Svaret er lidt omfattende, fordi grunden til at ønske det, mest handler om at skifte dine dokumenter til DITA, hvor du vil arbejde med topics based authoring. Det er en smart funktion, og det virker, men man skal have en dybere viden om, hvordan FrameMaker-publicering virker, for virkelig at sætte pris på det, fordi det også afhænger af at indsætte markup i dine dokumenter, før du kører scriptet.

Integration med "Adobe Experience Manager"

Som Adobe selv skriver “Adobe Experience Manager (AEM), is a comprehensive content management solution for building websites, mobile apps and forms. And it makes it easy to manage your marketing content and assets. Build lifetime value - deliver digital experiences over the lifetime of your customer that build brand loyalty and drive demand.”
Adobe FrameMaker kan integreres som en front-end til Adobe Experience Manager, hvor AEM bruges som udgivelsesmotor til det indholdet fra FrameMaker. AEM er et stort og dyrt produkt, men det giver også en enorm mængde muligheder.

Integration med Adobe RoboHelp 2020

Adobe RoboHelp er en gamechanger, når det kommer til "Help Authoring Tools". RoboHelp er et nyt stykke software og skrevet helt fra bunden. Det er hurtigt, innovativt og fuld af gode ideer. Og det kan åbne Adobe FrameMaker filer! Dette gør portering af dit FrameMaker-indhold meget lettere og meget mere åbent for styling og håndtering. Jeg vil ikke gå i detaljer med Adobe RoboHelp 2020 her, men gemme det til en separat gennemgang, men det er fantastisk!

Det knap så gode

Framemakers brugergrænseflade er en smule gammeldags og nogle af de ændringer, der kom med version 2017 har taget en forkert retning. Version 2017 introducerede en "Insert Menu", som grundlæggende set, er en liste over genveje til funktioner, som kan findes i deres egne "Panels". Men at stoppen næsten alle funktioner i menuen "Insert", virker som en forvirrende idé. Et eksempel: At have et åbent dokument og klikke på "Insert standalone Table of Content" vil give dig denne dialog.


Så du KAN indsætte en standalone Table of Content – og så alligevel, nej – du kan ikke rigtig. Ikke lige her. På en anden måde.... Vil du lave en book file?... Det er "uldent" og ligner Microsoft i de dårlige gamle dage.

Denne form for mangel på design-stringens gælder også for meget grundlæggende funktioner, som "Object Style Designer", der fungerer som en dialog og ikke et panel som resten af "designerne" eller "Anchored Frame panel", som skulle have stået under View -> Panels, men skal findes under "Insert".

Nogle af FrameMakers kernefaciliteter, såsom at rendere grafik, skabe grafik og håndtere farver, er også ved at komme lidt ud af trit med dagens krav. I det mindste hvis du betragter FrameMaker et desktop publishing tool, men så igen, FrameMaker er meget mere end det. Så mens der er nogen forbehold, virker funktionerne!

De endelige dom – skal du opgradere til FrameMaker 2020?...

Ja – du bør opgradere til FrameMaker 2020! Adobe FrameMaker 2020 har taget et meget langt og solidt skridt i den rigtige retning, samtidig med at det har bibeholdt sin egenartede "sjæl".

Den vigtigste styrke ved Adobe FrameMaker er dets hastighed! Det kan håndtere tusindvis af sider med lynets hastighed. Administrere og opdatere krydsreferencer, nummereringer, indekser og fodnoter uden at få sved på panden, og det er robust, transparent og pålideligt.
 
Og Adobe opdaterer konstant og trofast, hvilket gør det muligt for store virksomheder, der er stærkt afhængige af dokumentation, at blive hos Adobe-platformen og stadig udvikle sig i retning af struktureret publicering.

Du kan finde Adobe FrameMaker 2020 her: Adobe FrameMaker 2020


Udskriv   Email