Hvad er bedst til teknisk dokumentation, fagbøger og andre lange dokumenter: Adobe InDesign eller Adobe FrameMaker?

 Når der skal vælges software til bogproduktion, står valget ofte mellem InDesign, FrameMaker og QuarkXpress. Det er alle tre desktopbaserede programmer og alle tre rigtigt udmærkede og stærke løsninger.

I denne artikel vil vi fokusere på valget mellem Adobe InDesign og Adobe FrameMaker. Mange undrer sig over hvorfor Adobe vil udvikle to programmer, som baseret på deres specifikationer, tilsyneladende kan omtrent det samme.

Adobe FrameMaker vs InDesign

Svaret på om FrameMaker eller InDesign er bedst, lader sig i vidt omfang reducere til:

Adobe FrameMaker er god til:

  • Lange dokumenter
  • Dokumenter med en lang livs-cyklus.
    Dvs. dokumenter som skal opdateres og vedligeholdes igen og igen
  • Konsistens i stil, formattering og layout
  • Samtidig publicering til flere formater som HTML5 og App
  • Teknisk dokumentation og store referenceværker

Adobe InDesign er god til:

  • Typografi og præcis rendering af typografi og objekter
  • Magasinpublikation og mindre bøger
  • Marketingsmateriale (Plakater, produktblade, annoncer
  • Præcise layouts med mulighed for offsetproduktion

Adobe InDesign

InDesign har i mange år været de grafiske designeres yndlingsværktøj. Programmet er velorganiseret, effektivt og har en uhyre stor  mængde flexible features. Dertil kommer, at der er mange kurser i det, og det indgår i flere uddannelser. Det bliver brugt af rigtigt mange virksomheder til marketingsmateriale og i et vist omfang også til teknisk dokumentation.

InDesign er et godt valg til ovennævnte typer af  grafisk arbejde, men det kommer til kort på to områder: Tempo og mulighederne for at arbejde på tværs af mange dokumenter.

Tempo: Når man arbejder med et lang dokument i InDesign, går tempoet ned, og det gør det fordi, InDesign er uforligneligt godt til at rendere skrifter og billeder korrekt. Og selvom InDesign kan vise dokumentet lavt-opløst, så vil dokumenter på over 50 sider allligevel hurtigt gå ned i tempo.

Arbejde på tværs af dokumenter. I teknisk dokumentation er der ofte en stor mængde tekst der bliver genbrugt i forskellige sammenhænge. Det kan være standard-advarsler, standardmontagevejledninger, garantierklæringer, tekster jvf maskindirektiverne osv., og her er FrameMaker et fremragende værktøj til indlænke tekstblokke. Med FrameMakers bogfilsfunktion er det også muligt at sammensætte bøger bestående af et stort antal kapitler og printe/publicere til html5/pdf direkte fra bogfilen.

Adobe FrameMaker

Man kan, sådan lidt kortfattet, sige at InDesigns fokus er ”form” og FrameMakers fokus er ”indhold”. Hvis man har behov for layout-intensive publikationer med specielle falsninger, størrelser, opslag, farveforløb osv., så er InDesign det rette valg. Hvis man har behov for at styre og publicere en stor mængde indhold, som f.eks et referenceværk (leksikon, håndbog mm) eller et antal manualer, så er FrameMaker det oplagte valg.

10 centrale forskelle

Bogfilen.

Både InDesign og FrameMaker har en bogfilsfunktion, hvor man kan samle et antal dokumenter og f.eks producer pdf. Men der er ret dybtliggende forskelle på de to bogfilsfunktioner. I InDesign er bogfilen at betragte som en ”mappe” der indeholder x antal indesignfiler, og herfra kan man f.eks producere en pdf, men man kan ikke printe eller publicere til html5 eller bare almindeligt papirprint.

Mastersider

Både InDesign og FrameMaker har en masterside funktion. InDesign mastersider fungerer som en integreret del af deres Pages palette, hvor mastersider kan trækkes og slippe på de sider man ønsker. Det er fleksibelt og hurtigt, for små publikationer.

FrameMakers mastersider ligger som en funktion der kan tildeles de enkelte sider via et  menupunkt. Mastersider kan imidlertid også tilknyttes paragraph-styles. Man kan f.eks ønske at en bestemt mellemrubrik udløser en bestemt masterside automatisk. Det kan man gøre ved lave en masterpage-tabel. Tabellen kan sikre at den pågældende masterside følger med akkurat dén paragraph style rundt i dokumentet. Man kan også påføre tabellen en hel bog via bogfilen.

Genererede filer og lister

En genereret fil, er en fil som trækker indhold fra et andet dokument. Det er typisk Indholdsfortegnelser og stikordregistre man taler om her, men kan også være lister over billeder, tabeller, forfatter, fodnoter osv.

I InDesign løser man typisk lister ved at modificere TOC funktionen. Hvis man ønsker en liste over billeder, så laver man en liste over de figurtekster der hører til billedet. Hvis man ønsker en liste over forfattere, så er det igen en liste baseret på formattering af forfatternavnet. InDesigns fokus er på form.

I FrameMaker er lister baseret på markere. Dvs man kan trække en interaktiv liste over alle billeder, der indgår i en hel bog, komplet med filnavne. Fordi listen er interaktiv, kan man  klikke sig vej gennem alle billeder og hurtigt tjekke om alt er ok. Det er en funktion, der kan se arkaisk ud, men faktisk er superstærk i publikationer med mange screendumps, som f.eks softwaredokumentation. En list over forfattere vil blive baseret på markerinformation indsat ved det pågældende forfatternavn. Her kan man så også formattere listen ved at lave sortering som f.eks samle alle navne på engelske forfattere under ”Engelske forfattere”. Ligeledes kan man lave interaktive lister over krydsreferencer,  både aktive og brudte, Text insets og Conditional tags. FrameMaker handler først og fremmest om håndtering af indhold.                         

Krydsreferencer

Krydsreferencer er  sammensatte “byggeblokke” af kode, som gør at man kan henvise imellem forskellige tekststykker, som f.eks ”Se xxxx, kapitel 5, side 7”. Både InDesign og FrameMaker kan arbejde med krydsreferencer, men der er stor forskel på tempo og fleksibilitet. InDesigns krydsreferencer er skabt med fokus på at virke i forbindelse med print og pdf. FrameMakers krydsreferencer er skabt med fokus på indhold, fleksibilitet og funktion også i HTML5, og Mobile App. Derfor er hele krydsreference-setuppet tænkt ind i FrameMakers Publishing pod også.

Variables

Variables er “byggeblokke” der kan trække tekst ud af et antal dokumenter. Running Headers and Footers, er det oplagte eksempel. Her har man en kode som henter den tekst der er blevet påført en bestemt style, som f.eks H1. En anden kode henter teksten fra en anden style og så kan man automatisk få genereret teksten ”Kapitel 1 Introduktion”

Både InDesign og FrameMaker understøtter Variables, men hvor variables i InDesign er noget man både kan oprette og redigere, så er der ikke mulighed for at danne sig et overblik over brugte variables. Her kan man i FrameMaker via Variable paletten både få et overblik over brugte variables, lave nye og customisere eksisterende.

Single Source publishing

Single Source publishing betyder at man bruger den samme kildefile (single source) til at publicere til mange formater. Fra InDesign kan således publicere til PDF og Epub og så kan man naturligvis printe. Fra FrameMaker kan man via bogfilsfunktionen publicere til PDF, Responsive HTML5, Mobil app, Epub, Kindle, Microsoft HTML Help, Adobe Experience Manager og Basic HTML.

Det er værd at knytte et par ekstra ord til Mobile App publiceringen fordi den har en meget dyb integration. Det er muligt at publicere til både Android og Iphone og i begge tilfælde stiller Adobe en GitHub-lignende server, kaldet PhoneGap til rådighed. Så når man publicerer sin bog til Mobile App, bliver den uploadet til Adobes PhoneGap server, hvorfra der kommer et download link med en QR kode. Koden scanner man med mobilen, og så kan man downloade og installere sin app, direkte fra FrameMakers publishing workflow.

XML/DITA

InDesign understøtter XML og man kan både importere og exportere xml ind og ud af InDesign. Men XML integrationen i InDesign er stadig at betragte som en add-on. FrameMaker er født med fuld både SGML og XML integration og man kan umiddelbart skifte interface fra Unstrutured FrameMaker til Structured FrameMaker. Herfra kan man så arbejde fuldtud med DITA. Adobes satser benhårdt på at øge antallet af DITA bruger på FrameMakerplatformen og man vil komme til at se meget nyudvikling indenfor dette område.

Tegneværktøjer

InDesigns tegneværktøjer er skabt i parallel udvikling med Adobe Illustrator og Adobe PhotoShop. Derfor vil værktøjerne være kendte for mange mennesker og nemme at gå til. De er avancerede og velfungerende.

FrameMakers tegneværktøjer har deres oprindelse i Unix-verdenen og vil fremstå fremmedartede i begyndelsen. De er faktisk rimeligt avancerede, men brugerfladen ligner ikke den øvrige Adobeverden.

Lag

Lag har været en integreret feature i InDesign fra begyndelsen, og de giver god mening i et program, hvor fokus er på små publikationer, hvor lagene f.eks kan bruges til sprogversionering eller eller til at arbejde med layoutet.

FrameMaker har ikke en lag-feature, og det giver heller ikke mening at lave en. FrameMaker er mere at betragte som en superavanceret og robust tekstbehandler end et side-orienteret layoutprogram. Til gengæld har FrameMaker funktionen Conditional Text, som gør det muligt at arbejde med at skjule og vise udvalgt tekst/billeder. På den måde kan man f.eks lave eet datablad, der dækker flere forskellige versioner af produkt, blot ved at slå conditions til og fra.

Opslag

Et opslag er når man laver layout på tværs af to eller flere sider i en bog/brochure. I InDesign er det nemt at arbejde layoutintensivt og også med opslag, fordi programmet kommer med en Pages feature, hvor man i et panel, kan flytte rundt med siderne. 

Man kan ikke arbejde med opslag i FrameMaker uden et vist besvær, fordi programmet først og fremmest understøtter et ubrudt tekstflow lige som man finder det i Word. Man kan naturligvis godt lave grafik og layout, der i trykt form, vil fremstå som om det ligger på tværs af et opslag, men det er lidt bøvlet og giver ikke rigtigt mening i forhold til FrameMakers primære styrke, som, er at håndtere indhold.

 


Udskriv   Email