Adobe TechComm Day 2018

Adobe TechComm Day 2018

fandt sted den 25 september på Hotel Scandic i Sydhavnen, København. Det var anden gang Danmark at Adobe lavede et sådan event i Danmark.

Første gang var i 2017 og det var et arrangement som kom i stand på en lidt pudsig måde.

Undertegnede, Bjørn Smalbro fra FrameMaker.dk havde i nogen tid haft lyst at få en Adobe repræsentant til Danmark for at fortælle lidt om hvordan Adobe ser fremtiden for området "teknisk dokumentation". Jeg kontaktede derfor Adobe i foråret 2017 og blev mødt af en absolut overstrømmende imødekommenhed, og pludselig stod jeg med ansvaret for et komplet event i Sydhavnen med indbudte talere, middag osv. Noget overvældende, men Adobe TechComm Denmark 2017 blev et godt og meget velbesøgt event.

Adobe var meget begejstrede og ville gentage eventet igen i år. Desværre kom vi lidt sent igang med at reklamere for Adobe TechComm 2018, men eventet blev nu alligevel en god oplevelse med ca 40 besøgende.

Vi fik ikke mindre end tre danske virksomheder ind og holde oplæg og havde nogen fine oplæg fra externe oplægsholdere også.

Hvad byder fremtiden på?

Fremtiden for teknisk dokumentation og teknisk publicering vil helt sikkert skulle ses indenfor en overordnet forståelseramme, som hedder "Content Marketing".

Det bliver bestandigt vigtigere at kunne trække analytiske data ud af det materiale man publicerer, og det kan man hvis man publicerer til nettet i et transparent format. PDF er et fint format, men det er vanskeligt at trække brugerdata ud af. Derfor bliver DITA, html5 og apps vigtigere og vigtigere i virksomhedernes strategi for at skabe bedre dokumentation og bedre synergi i mellem de forskellige typer af indhold man publicerer.

FrameMakers Publish pod bliver omdrejningspunktet for fornyelsen i den nærmeste fremtid.

Info

FrameMaker.dk

Grafisk design og udvikling i Adobe Technical Communication Suite
V. Bjørn Smalbro

Engdraget 76
2500 Valby
Tlf: 20 96 09 19

email: info@framemaker.dk

Andre websites:

Brugsvejledninger.dk